På safari i Sydafrika: Kontrasternes land
Et besøg i Soweto og i en lille afrikansk landsby fortæller om et håb på trods af fattigdom og ulighed
Af Søren Peder Sørensen
Journalist
Et ti-dages program på Temba Safari omfatter andet og mere end vilde dyr, eksotiske landskaber og fauna. Det omgivende samfund, præget af nye tider efter apartheids undertrykkelse indgår som en del af programmet. Undervejs er der indlagt et besøg i Soweto, som i 1970erne og 1980erne blev synonym med oprøret mod apartheid.
Soweto, hvor der i dag bor mellem 3 og 4 millioner sorte, ligger i forlængelse af Johannesburg, nærmest som en parallel storby. Bydelen er fortsat præget af stor fattigdom, med slumbebyggelse af blikhuse og skure. Men der ses også bedre huse og dyre villaer. I Sydafrika er kontrasten mellem rig og fattig tydelig. Den spores også her i de sortes bydel Soweto.
Mange mindesmærker
Med de nye tider efter apartheid er der sket fremskridt. Lokale guider viser stolt bydelen frem for turister, som fra hele verden rejser hertil for at se Soweto. Stærkt indtryk gør de mange monumenter, som de sorte har rejst over det oprør, som varede i årtier.
Her kan man besøge museet, hvor Nelson Mandela boede og virkede som advokat i 1960erne, før han blev sat i fængsel. Ikke langt derfra ligger det hus, hvor biskop og senere nobelprismodtager Desmond Tutu boede.
Hector Pietersen Museum er et nyt museum, opkaldt efter et barn, som blev skudt i 1976, og som udløste en omspændende revolte blandt de sorte unge. De store ophængte billedplakater og de mange mursten med navne indskrevet på de dræbte, giver et både stærkt og dramatisk indblik.
Til en rundtur i Soweto hører også et besøg i den katolske kirke Regina Mundi Church i Orlando Øst, som var de unges mødested i kampen mod apartheid.
Guiden Emanuel fortæller bevæget om kirkens historie, da politiet trængte ind og skød med tåregas på en forsamling på flere tusinder unge, der var samlet i kirken. Han viser skudhuller i taget og fortæller stolt om glasmosaikken, som er foræret af en polsk præsidentfrue og han viser gæstebogen frem, som Hilary og Bill Clinton skrev i, da de besøgte kirken i 1998. I kirkerummet ses Laurence Scullys maleri af ”Den sorte Madonna” fra 1974.
”Det var en kamp mod undertrykkelse, på trods af fattigdom og håbløshed. I dag ser vi resultatet”, fortæller Emanuel og fortsætter:
”Vi er fortsat fattige, der er fortsat stor ulighed, men vi ser fremad. Vi har fået et håb om bedre tider.”
Til en rundtur i Soweto hører også et besøg på den berømte Wandies frokostrestaurant, som er populær blandt lokale og turister. Restaurantens vægge er prydet af et utal af visitkort fra gæster, der tæller en række prominente folk som blandt andre den amerikanske borgerretsforkæmper Jesse Jackson.
Små fremskridt
Også på anden måde får man få et levende indblik i det sydafrikanske samfundsliv, som leves her og nu. Som gæst på Temba Lodge i den nordlige Limpopo-provins får man mulighed for at besøge en nærliggende landsby Malente med 700 indbyggere. Byens hovedstrøg udgøres af en sandet landevej, som køerne denne formiddag har taget i besiddelse, enten liggende eller stående.
Landsbyen, hvor der kun bor sorte, led meget under apartheid. På trods af fattigdommen spores fremskridt, med højere levestandard, bedre boliger, bedre adgang til rent drikkevand og et stigende antal huse har fået indlagt elektricitet.
Alligevel er de fattige, og landsbyen behøver al den støtte, som den kan få, blandt andet fra Temba Lodge og fra dens gæster, som aflægger et besøg.
Ikke mindst er det en oplevelse at besøge den lokale skole, Moabi Primary School hvor 250 elever går. Der er ikke meget, som kan sammenlignes med en dansk folkeskole. De mangler penge til undervisningsmaterialer og heller ikke skolebygningerne er noget at prale af. Humøret fejler dog ikke noget, og børnene og lærerne viser glade det hele frem for os nysgerrige turister med vores digitale kameraer og mange spørgsmål.
De møder én med stor hjertelighed og gæstfrihed. Med al den folklore, som de kan opvise i farvestrålende klæder, med danse, rytmisk musik, sange og teater.
Det er en gribende oplevelse og samtidig en påmindelse om, at glæde over livet ikke alene afhænger af materiel velstand og luksus. For her er hverken velstand eller luksus. Men glæden kan de ikke skjule.